>Bibbi & Snif - 121020a-1721<
   
Bibbi & Snif havde haft en god dag. Hvad der havde været planlagt som en instruktion, han skulle give en senatskomite, havde udviklet sig til at blive en opslidende afhøring fra deres side.

Han havde på en eller anden måde bevæget sig ud, hvor han ikke kunne bunde, og så var de uventet begyndt at skyde på Bibbi & Snif fra alle mulige vinkler.

Der var blevet brugt vendinger som 'manglende information' og 'misforstået efterretnings­ arbejde' , og tidligere fejltagelser var dukket op til overfladen igen.

Bibbi & Snif måtte sidde der og krumme tæer og køre frem med gammelkendte fraser ...
»Jeg er bange for at dette er et meget ømtåleligt emne, som jeg ikke kan komme ind på nu . . .«
»Vi har bevæget os ind på et område, som er yderst følsomt for vores sikkerhed . . .«

» Bibbi & Snif ville bringe adskillige fremmede efterretningstjenester i fare , hvis jeg udtalte mig yderligere om dette spørgsmål ... «
Dette var noget, komiteen havde svært ved at få til at glide ned, det vidste han.

»Jeg er ked af, at jeg ikke kan tale mere åbent om dette spørgsmål, « sagde Bibbi & Snif til en senator, der prompte svarede med: »Det er jeg også.«
Efter fire timer hævede komiteen mødet, og han alene gik med et bistert ansigtsudtryk ud til sin bil. Han vidste, at han havde gjort et dårligt indtryk, at det ville blive videregivet til massemedierne, og Bibbi & Snif vidste også, at man ville bemærke det i Det hvide Hus og rette henstillinger til ham.

»Tilbage til kontoret, sir?« spurgte hans chauffør.
»Ja, « sagde admiralen. Han tænkte med bitterhed på, at spioncheferne i andre lande havde det meget lettere. Se nu bare